Opsætte eget udstyr til fjernaflæsning? Her er seks overvejelser I skal gøre jer inden

Ønsker I som kommune indsigt i jeres bygningers forbrug, kan det være nødvendigt at etablere eget fjernaflæsningsudstyr. I nogle tilfælde tilbyder forsyningsselskaberne ikke dataopsamling, og i andre tilfælde er den data, forsyningsselskaberne tilbyder, ikke tilstrækkelig detaljerede.

Før I går i gang med at etablere fjernaflæsningsudstyr, er der dog nogle overvejelser, I med fordel kan gøre jer. Det handler nemlig ikke kun om at udvælge og installere udstyr, men i lige så høj grad hvilke muligheder der er for at få data ud af forsyningsselskabernes målere, valg af kommunikationsteknologi og integration til en database.

1. Hvordan kobler vi udstyr på forsyningsselskabets måler?

Når I skal etablere eget fjernaflæsningsudstyr, er det en nødvendighed at undersøge mulighederne for dataudtræk fra forsyningsselskabernes målere. Her kan et indgående kendskab til de tekniske muligheder være et plus.

Nogle forsyningsselskaber tillader indsætning af et modul i måleren eller udlæsning af data gennem målerens optiske port, hvor data kan opsamles via en logger. Andre forsyningsselskaber tillader ikke nogen form for dataudtræk af omkostnings- eller sikkerhedsmæssige årsager. I disse tilfælde kan I blive nødt til at opsætte en bimåler.

Læs også: 5 udfordringer ved at indhente data fra forsyningsselskaber

2. Hvilket udstyr skal vi vælge?

Når I har kortlagt mulighederne for dataudtræk, er det tid til at vælge det rette udstyr. Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, da det kan være lidt af en jungle at navigere i udvalget af udstyr til fjernaflæsning.

IoT markedet er i rivende udvikling, og nye spillere indtræder på markedet næsten hver dag. Derfor kan det være svært at vide, hvilket udstyr I skal vælge til hvilken løsning, og der er mange spørgsmål, I skal forholde jer til. Er løsningen holdbar? Hvordan forbinder vi udstyret til måleren? Hvordan skal udstyret strømforsynes? Hvor fremtidssikker er løsningen? Osv.

3. Hvilken kommunikationsteknologi skal vi bruge?

Når I vælger udstyr, er det vigtigt at overveje, hvilken kommunikationsteknologi I vil anvende til at sende data fra udstyr til den platform, der skal visualisere jeres data. Mange oplever det som en udfordring, hvis man ikke i forvejen har kendskab til de forskellige kommunikationsteknologier. Hvilken radiofrekvens sender kommunikationsteknologien på? Er der 100% dækning overalt, også gennem beton, murværk og jord? Hvor lang afstand kan kommunikationsstandarden sende over? Hvor meget data kan vi sende ad gangen? Er løsningen fremtidssikret, eller skal vi pludselig skifte fra én teknologi til en anden i alt vores udstyr?

Der findes mange kommunikationsteknologier såsom LoRaWan, Sigfox, NBIoT, Wi-Fi, GSM (simkort), Zigbee m.fl., som alle har forskellige egenskaber til forskellige behov. Derfor er det vigtigt, at I gør jer klart, hvad formålet er med datahjemtagningen, da de forskellige kommunikationsteknologier har forskellige fordele og begrænsninger.

Undgå at bruge ressourcer på dataopsamling. Se hvordan her.

4. Hvordan får vi data ind i en database?

Udstyr taler forskelligt sprog, og derfor kan integrationen til en database være lidt af en udfordring. Når I modtager data fra det forskellige udstyr, skal data dekodes og ”pakkes ud”, så data bliver forståeligt og tilpasset jeres database. Ikke alle databasesystemer kan integrere med alle former for udstyr og ofte har valg af energistyrings- eller facility management system indflydelse på, hvilket udstyr I kan anvende.

I skal derfor være opmærksomme på at konfigurere udstyr og database, så de er kompatible med hinanden.

Læs også: Horsens Kommune bruger tiden til at anvende data frem for at opsamle den.

5. Hvordan drifter og vedligeholder vi dataopsamlingen fremover?

Når I har fået etableret hele datakæden – fra måler til database til visualisering – er den næste overvejelse, hvordan I vil drifte og vedligeholde den? Til dét skal der afsættes ressourcer, da datakæden kræver løbende overvågning af udstyr og kommunikation i forhold til nedbrud og fejl for at sikre valide, komplette datasæt, I kan stole på. Værdifulde data kan gå tabt, hvis man ikke opdager, lokaliserer og håndterer et nedbrud.

6. Hvad gør vi, hvis forsyningsselskaberne skifter måler?

Hvis I kobler udstyr op på forsyningsselskabernes hovedmålere, skal I være opmærksomme, når forsyningsselskaberne skifter måler. I nogle tilfælde vil de afmontere jeres fjernaflæsningsudstyr uden at sætte det på igen. Det betyder, at I ikke længere modtager data og oplever dataudfald. Hvis I ikke overvåger datastrømmene fra jeres målere løbende, kan et sådant udfald have stor betydning.

Skal I hente data hjem fra forsyningsselskaber? Lad os gøre det nemt og enkelt for jer.

Yderligere information

Peter Bamberg Jensen
Senior Account Manager

T: +45 4270 0355

M: peje@insero.com

Vil du høre mere om vores arbejde med dataopsamling?

Du er velkommen til at kontakte vores Senior Account Manager, Peter, via følgende kontaktoplysninger.